Skulle den lykkelige situation opstå at også danskerne får lov til - som briterne - at stemme om medlemskabet af EU, ja så kommer spørgsmålet – hvad sker der, hvis danskerne stemmer for en udmeldelse. Herom gælder der følgende:
At have indmeldt sig i EU, der i Rom-traktaten arbejder for ”et stadigt snævrere samarbejde” medfører betydelige juridiske problemer, jo længere man bliver i unionen, såfremt man en dag ønsker at udmelde sig. Men det lykkedes for Grønland i 1985, som eneste eksempel indtil videre så det kan lade sig gøre.
Før Lissabon-traktaten var der ingen bestemmelser i Unionens millioner af bestemmelser om udmeldelse. Dermed gjaldt den generelle Wienerkonvention om traktater, artikel 56.[i] Denne tillader udmeldelse, såfremt det var ideen med traktaten, at udmeldelse skulle kunne ske, men dette kan man vanskeligt sige om EU – før Lissabon-traktaten - igen under henvisning til Rom-traktatens forpligtelse på et stadigt snævrere samarbejde.
Dette er bl.a. slået fast i sagen Costa/Enel hvor EU-retten blev fastslået at være af vigtigere karakter end national lovgivning og overdragelsen af beføjelser var af permanent karakter.[ii]
Til trods for denne no-way-out-situation, lykkedes det som nævnt Grønland at trække sig i 1985.[iii]
Udmeldelse efter Lissabon-traktaten
Med Lissabon traktaten blev der indføjet en udmeldelsesprocedure i artikel 50. Uanset om man derfor ved en folkeafstemning forkaster traktaten, ja så eksisterer der nu for alle lande en gyldig udmeldelsesprocedure (som endda har rygdækning i Wienerkonventionen).
Fremover er der 2 muligheder for udmeldelse. Enten forhandler man sig til en aftale (den engelske vej?) eller også sender man simpelthen bare udmeldelsen. Udmeldelsesperioden er 2 år.
I begge tilfælde vil der i henhold til artikel 50, stk 2 skulle forhandles[iv] om udmeldelsesbetingelser og fremtidige relation mellem EU og det udmeldende land.
EU traktaten siger det ikke direkte men EU i mange hastigheder er således fuldt ud traktat-funderet.[v]
Processen med udmeldelse minder – sjovt nok – ganske meget om processen med at optage nye medlemmer. Disse opnår en associeringsaftale via en traktat, præcis på samme måde som Grønland fik sin udmeldelsestraktat.
Lykkes man ikke at opnå enighed om en udmeldelsestraktat, hvilket må siges at være uhørt, ja så ophører medlemskabet blot og man må se sig om efter andre klubber at deltage i, såfremt man ønsker det.
noter:
[i] 1. A treaty which contains no provision regarding its termination and which does not provide for denunciation or withdrawal is not subject to denunciation or withdrawal unless:
a) it is established that the parties intended to admit the possibility of denunciation or withdrawal; or
b) a right of denunciation or withdrawal may be implied by the nature of the treaty.
[ii] http://en.wikeipedia.org/wiki/Costa_v_ENEL
[iii] http://eu.nanoq.gl/Emner/EuGl/TheGreenlandTreaty.aspx
[iv]Article 50(2) In the light of the guidelines provided by the European Council, the Union shall negotiate and conclude an agreement with that State, setting out the arrangements for its withdrawal, taking account of the framework for its future relationship with the Union. That agreement shall be negotiated in accordance with Article 218(3) of the Treaty on the Functioning of the European Union. It shall be concluded on behalf of the Union by the Council, acting by a qualified majority, after obtaining the consent of the European Parliamen
[v] Lige så vel som et EU i mange hastigheder eksisterer i dag. EURO-landene, Shengen-landene, Tobin-11-landene samt et utal af protokol-undtagelser, hvor de 4 danske forbehold er mest kendte, men alle EU-lande har mindst en protokol-undtagelse (fx den danske sommerhusregel).
Du kan være med til at fremprovokere afstemningen her: http://www.skrivunder.net/helt_ud_nu
No comments:
Post a Comment